itelligence er årets SAP-partner

SAP gav itelligence (tidligere 2C change) prisen som årets ERP-partner i Danmark 2011.

Evnen til at skabe værdi for kunderne er den helt afgørende kvalitet, som SAP leder efter hos sine samarbejdspartnere. For året 2011 blev itelligence for nylig kåret som årets partner inden for ERP-løsninger, der er SAP’s helt store forretningsområde.

-itelligence’s konsulenter har en god kombination af forretningsmæssig indsigt og it-mæssig forståelse. Derfor formår de at tænke nyt sammen med deres kunder, og de kan gå ind som sparringspartnere for direktioner og bestyrelser. Det handler egentlig om at løse forretningsproblemer i stedet for at levere it-systemer, siger Maja Løve Dybdahl, som er director partner management i Norden og de baltiske lande for SAP.

Hun peger på klare ideer om value management og allianceskabelse på bestyrelsesniveau som en afgørende kvalitet hos itelligence. Derfor formår selskabet både at drive en sund forretning på en eksisterende platform af kunder og teknologi - og at trække nye virksomheder over i SAP-verdenen.

-Nu er SAP Danmark jo en ven af huset i forvejen, men det betyder meget for os at få prisen i et år, hvor vi skifter navn og bliver mere internationale. Vi arbejder jo dagligt på at holde balancen mellem et tæt kundefokus lokalt og på at finde og udnytte globale fordele for vores kunder, siger adm. direktør Nicolaj Vang Jessen fra itelligence. I løbet af 2011 overtog det globale SAP-hus itelligence en bestemmende ejerandel af 2C change og dermed blev virksomheden den nordiske gren i en global SAP-fokuseret konsulentorganisation.

SAP Danmark begrundede naturligvis også kåringen af itelligence i evnen til at sælge licenser. Det gælder licenser på både ERP-løsninger og SAP BusinessObjects Planning and Consolidation.

-itelligence-holdet er med på de områder, som vi satser på. Det vil sige både business analytics og mobility, og samtidig skaber de gode løsninger på ERP-området, siger Maja Løve Dybdahl.


Kontakt for yderligere information: Maja Løve Dybdahl, SAP Danmark
Director partner management i Norden og de baltiske lande
+45 2923 3233
maja.love.dybdahl@sap.com

Nicolaj Vang Jessen, itelligence nordic
Adm. direktør
+45 2543 8808
Nicolaj.Vang.Jessen@itelligence.dk

Closing this window will discard any information entered and return you back to the main page