SAP giver FN overblik over 7 milliarder verdensborgere

Ved udgangen af oktober er antallet af verdensborgere vokset til syv milliarder. Syv milliarder mennesker har stor indvirkning på den globale bæredygtighed, klodens urbanisering og verdensborgernes adgang til læge og sundhedsvæsen. Et så enormt antal mennesker gør det svært at få et overblik over sammenhænge og løsninger på de globale udfordringer, men nu giver SAP FN's Befolkningsfond (UNFPA) en hjælpende hånd.

Med afsæt i SAPs business analytics kan FN's Befolkningsfond nu få et bedre og fuldkommen real time-overblik over udviklingen i verdensbefolkningen og implikationerne ved den hastigt voksende population. Ved hjælp af business analytics bliver sammenhængene helt tydelige – mellem en hurtigt voksende ungdoms population, massive ændringer fra landområder til urbane centre og indflydelsen af uddannelse på den økonomiske vækst. SAP applikationer, cloud teknologi og mobility-løsninger gør det muligt at forstå de enorme mængder befolkningsdata (der fordobles hver 18. måned) på en helt ny måde og håndtere dem i et easy-to-navigate instrumentpanel på håndholdte enheder. Det nye SAP fundament er med til at skabe gennemsigtighed i FN’s store vidensdatabase og ikke mindst en større forståelse for de centrale udfordringer og muligheder, verden står over for med en galopperende befolkningsudvikling.

SAP er den eneste leverandør af business analytics bag FN’s enorme mængder befolkningsdata. Det nye easy-to-navigate instrumentpanel baseret på SAP teknologi hjælper FN med at skabe vigtige sammenhænge i de store mængder befolkningsdata og leverer dermed afgørende indsigter til eksperter, økonomer, internationale organisationer og lokale regeringer over hele verden, så de vigtige beslutninger om, hvor den økonomiske støtte gør mest gavn i en verden med syv milliarder mennesker, baserer sig på bedre og klarere informationer.

De nye instrumentpaneler er tilgængelige for alle på www.7billionactions.org.

For mere information samt screenshots og videoer af det nye easy-to-navigate instrumentpanel, besøg SAPs Sustainability newsroom.

Læs mere i den vedlagte, internationale pressemeddelelse.

Closing this window will discard any information entered and return you back to the main page